Skovgaard Museet

2nd of February - 20th of May 2024


Poster by Anna Stahn & Johan 

Press release (in Danish)

Skovgaard Museet vil i foråret 2024 præsentere publikum for en udstilling om dansk samtidskunsthåndværk, der viser genrens mangeartede formsprog blandt yngre kunstnere i Danmark. De udstillende kunstnere udøver alle forskellige praksisser, men fælles for dem er, at de arbejder med samfundsaktuelle emner både i forhold til valg af fysiske materialer og i deres tilgang til udformning og motiv.

Udstillingen vil både vise keramik, møbler og tekstilværker, der enten bliver produceret til udstillingen eller lånt fra private samlere fra ind- og udland.

Følgende kunstnere er repræsenteret på udstillingen:
Anna Fuglsang Houkjær, Anna Stahn, Asger H. Gjerdevik, Frederik Næblerød, Ihsan Saad Ihsan Tahir, Klara Lilja, Maria Zahle og Olivia Rode Hvass.

For tre af Skovgaard Museets kunstnere: Susette, Niels og Joakim Skovgaard blev et fælles arbejde med keramikken i slutningen af 1800-tallet en mulighed for at eksperimentere og søge nye og anderledes arbejdsprocesser, og det fik nyskabende resultater til følge.

Museet ønsker at aktualisere dens samling af kunsthåndværk og sætte forskellige aspekter og temaer fra samlingen i perspektiv. Derfor glæder vi os til at udstille værker fra samlingen i samspil med samtidskunstnere, der arbejder med kunsthåndværket i 2024.

_________________________________________________

Udstillingen realiseres med generøs støtte fra Ny Carlsbergfondets Udstillingspulje.