Rønnebæksholm

23rd of June - 15th of September 2024



About the show (in Danish) 

Tematikken til HEST knytter sig specifikt til Næstved by som garnisonsby og Rønnebæksholm som sted med direkte referencer til Herskabsstalden, Laden, Hestestalden og de gamle ridestier, der stadig benyttes og hestegødning som gavner Haven. Næstved har været en garnisonsby, længst tid i byen fik rytterregimentet 4. Dragonregiment, 1796- 1923, og op til omkring 2003 husede byen Gardehusarregimentet. Hesten har en lang historik med sig. Ifølge nyt studie viser det sig, at heste er det vigtigste husdyr i historien, fordi de ændrede historien. Tæmningen af hesten gav mennesket mulighed for at kunne rejse hurtigt og langt, indtage store territorier og brødføde en større befolkning. De sidste 5.000 år er menneskets løbebane koblet til hesten i forhold til at forbinde Europa med Østasien og Sydasien med handelsruter. Fra et kunsthistorisk perspektiv har hesten været et af de ældste motiver afbildet. Vores forfædre var ‘besatte’ af heste og hesten optræder mere end noget andet dyr på de forhistoriske hulemalerier. For 30.000 år siden malede man heste på hule væggene i Europa. Georges Sauvet, der forsker i forhistorisk kunst ved Toulouse Universitet, vurderer, at hesten kan have fungeret som en mytisk figur for vores forfædre. Hesten som motiv har fået en form for renæssance i samtidskunsten. Det er både det mytiske som skinner igennem, men også spørgsmålet om magt rotation, hvor det tidligere har været mænd på rytterstatuer, som har præget bybilledet, til nu kvinder i højere grad bruger hesten som magtsymbol. Inden for queer kulturen er hesten også i spil, hvor fabeldyret enhjørningen har fået en stor symbolsk betydning, dels grundet dens kønsløshed og at figuren er i konstant forandring. HEST som tema undersøger hvor stor betydning hesten har haft som husdyr, for landbruget og magtens strukturer, men også hestens betydning som en mytisk, magisk og helende figur, og op til hvad hesten betyder i samtiden og i fremtiden set i lyset af biodiversitetskrise og trivselskrise. Udstillingsprogrammet vil bestå af ny kunstnerisk og kuratorisk produktion eksisterende værker, herunder skabe relationer hvor den ældre kunst og samtidskunsten krydser og perspektiverer hinanden. Tematikken har et omfattende potentiale og for at kunne udfolde det bedst muligt arbejdes der med tre fokuspunkter i tre udstillingsakter. De tre udstillingsakter forbindes gennem kunstneriske performances, samtaleprogram, poesisaloner, læring og skoleforløb samt kontinuerlige samarbejder med udvalgte kunstnere i løbet af året. Der samarbejdes desuden med en række forskellige museer og samlere omkring den ældre kunst.

Hestefortællinger
I Hestens fortællinger sættes fokus på, hvordan hestens mytiske, magiske og helende karakter skinner igennem. Også inden for queer kulturen er hesten i spil, hvor fabeldyret enhjørningen har fået en stor symbolsk betydning, måske grundet dens kønsløshed og at figuren er i konstant forandring. Fra Agnes SlottMøller der var inspireret af engelske Prærafaelitter, der havde formået at skabe et udtryk, der blandede en middelalderlig, gotisk æstetik med en sagnomspunden engelsk myteverden, til Kinga Bartis hydrofeministiske flydende univers, hvor hesten som et nyt tema er under undersøgelse, til Olga Larsen, en kunstner der optræder udenfor den etablerede scene, og i sine billedtæpper syr om drømmen om det liv på landet hun aldrig fik, et liv på et lille landsted med blomstrende æbletræer, husdyr og honning på krukke. Kunstnerliste: Kunsthallen: Agnes Slott-Møller, Hollie Solvild, Ida Sønder Thorhauge, Kinga Bartis, Nina Steen Knudsen, Olga Larsen/Museum Ovartaci, Olivia Rode Hvass, Rasmus Myrup, Sonja Strange, Stella Beling, Svend Dalgaard. Haven: Kultivator, Kernestedets STU og Sonja Strange.