My Heart Breaks Every Day... ...Until I Run Away

In the middle: “Jeg finder selv ud”, large scale purse by Anna Walther



Wall text by Lotte Løvholm

All of the following tapestries go under the common title My Heart Breaks Every Day… …Until I Run Away, but also have individual subtitles as listed below. 

Min vrede kommer som sorg, 2022
TC2-jacquard digital tapestry, cotton, mixed yarn, mixed pearls
Made at the Corrie Van Eijk-Dokter Digital TC2-Weaving Studio

Hand holding memories (De dårlige minder holder i hånd), 2022

TC2-jacquard digital tapestry, cotton, yarn, cushioning, hay and thistles
Made at the Corrie Van Eijk-Dokter Digital TC2-Weaving Studio

Cant seem to get out of my bed... out of my head... 2022
TC2-jacquard digital tapestry, cotton, stained and burned wood
  (Mount made in collaboration with carpenter Claus Hvass)
Tapestry made at the Corrie Van Eijk-Dokter Digital TC2-Weaving Studio

Break Down
Break Free
2022
TC2-jacquard digital tapestry, cotton, wool, curtain rod
Made at the Corrie Van Eijk-Dokter Digital TC2-Weaving Studio

The End (a new beginning), 2022
TC2-jacquard digital tapestry, cotton, wool, acrylic yarn
    (in collaboration with TextielLab, the professional workshop of TextielMuseum)


Installation view

Hate the Game, 2022


Hessian, french curtain rods, heartbreak necklace, hay, roadside-plants, spray paint.
(Heart-break pillows made in collaboration with seamstress Fredericke Kellberg – graffiti by anonymous painter)


Press (The texts are in Danish – find English version here)

4. JUNI – 16. JULI 2022
ANNA WALTHER & OLIVIA RODE HVASS

“Jeg finder selv ud” tematiserer grænsesætning, problematiske systemer og at beslutningen om at forlade situationen nogle gange er den bedste – og eneste – løsning.

Udstillingen kombinerer værker af Anna Walther og Olivia Rode Hvass i en samlet fortælling. Hovedelementerne er en håndtaske på størrelse med en lille bil, skabt af Anna Walther, og en digitalt vævet serie af billedtæpper skabt af Olivia Rode Hvass.

Anna Walthers taskeskulptur står som metafor for det, vi bærer med os af bagage. Håndtasken er historisk set, et symbol på kvinders evne til at bevæge sig frit, uafhængigt af akkompagnement. Håndtasken er stadig et klasse- og statussymbol med stor signalværdi. Gennem sine værker, spørger Anna Walther, ind til de forventninger vi har til kvinders fremtoning i nutidens samfund. Budskabet fra kunstneren er: Grib håndtasken og løb! løb væk fra alle de negative formaninger om, hvad der er rigtigt og forkert.

Olivia Rode Hvass’ serie af digitalt vævede gobeliner, fuldendes i en stedsspecifik totalinstallation, i Kunsthal Nords første rum. Gobelinerne er inspireret af de mystiske middelalderlige fantasier over Enhjørningejagten (La Chasse à la licorne), en serie af gobeliner dateret til 1495-1505, der oprindeligt fremstiller franske, adelige jægere, der fanger en eksotisk enhjørning. Historien fejrer kapringen af det eksotiske/jomfruen, af jægeren/manden. I Olivia Rode Hvass’ serie er hesten hovedpersonen, og her vises flugten fra de usunde systemer og relationer, der ender med at hestene løber frit og lykkeligt. Det er en værkserie, der kommunikerer et håb for en fremtid, der gør op med samfundsgivne roller, kønsstereotyper og strukturel undertrykkelse.

Olivia Rode Hvass er billedkunstner uddannet med en BA fra Det Jyske Kunstakademi i 2021 og masterclass med stort legat i TC2-vævning med professor Corrie van Eijk-Doktor, Drachten NL. Rode Hvass arbejder i et skulpturelt krydsfelt mellem tekstil og tegning. I de seneste år har hun udvidet sin metier til gobeliner, hvor hun kombinerer sin interesse for tegneserie- og skitsetegning med kunsthåndværk i digital vævning. Hendes værk udspiller sig ud fra en interesse for identitetsopbygning i forhold til de idoler, følelser og udtryk, vi er opdraget med og opdraget af, og industrien og historien bag de tekstiler, som omgiver os, flettet sammen heri. Rode Hvass’ værkers subtile underliggende humor inviterer beskueren indenfor.

Anna Walther er billedkunstner uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og Kungliga Konsthögskolan i Stockholm i 2017. Hendes praksis forbinder taktile assemblager med konceptuelle greb i en verden af skulpturer og malede kroppe. Kampen mod undertrykkelse er vævet ind i hendes dna, hvor hendes erfaringer om forholdet mellem krop og klasse behandles på lige fod med menneskets rovdrift på naturen.
Med inspiration i folkekunst og outsider art, trækker Walther på den særlige kraft, der ligger i kunst som medicin. Det ses i hendes praksis såvel som hendes organisatoriske arbejde, hvor hun kæmper for at skabe bedre muligheder, inklusion og større synergi mellem vækstlag og det etablerede. Et ønske om at tænde en ild af inspiration og forbindelse mellem beskuer og kunstværk.

Udstillingen er støttet af Aalborg Kommunes Billedkunstspulje, Statens Kunstfond, Dansk Tennis Fond og Ny Carlsbergfondet

Udstillingen er skabt i samarbejde med TextielLab, TextielMuseums professionelle værksted.

Lotte Løvholm skriver om udstillingen (uddrag):

Olivia Rode Hvass behandler ungdomsårene i sine værker til udstillingen, og her danner landmetaforen ramme for fortællingen om at vokse op langt væk fra storbyen, hvor der er længere mellem husene, subkulturerne og queerkroppene. Installationen ”Hate the Game” (2022) består af et fugleskræmsel, knuste hjerter lavet af sækkelærred og stofrester samt psykedelisk trash graffiti på væggen med ordene ”Hate the game”. Udover at være et opgør med samfundets strukturer ”Dont hate the player, hate the game”, er graffitien en hyldest til det gamle miljø omkring Aalborg Havn fra Hvass’ ungdom, inden bydelen blev gentrificeret. Fugleskræmslet som figur går igen i værkserien ”My Heart Breaks Every Day… …Until I Run Away” (2022), og for Hvass repræsenterer den undertrykkelse og omsorg på samme tid. Måske er den et billede på velfærdstaten, der dels har som funktion at hjælpe sine borgere, men samtidigt kan begrænse og fastlåse dem.

”My Heart Breaks Every Day… …Until I Run Away” (2022) er baseret på den historiske gobelinserie The Hunt of the Unicorn (1495-1505) bestående af syv vægtæpper fra middelalderen. I Hvass’ version er fortællingen set fra enhjørningens perspektiv, og hun digter således videre og lader den frihedsberøvede enhjørning slippe fri af sine lænker. Værkerne er vævet på digitale væve og hænger fra rammer med forskellige ornamenter og detaljer. Et af de vævede tæpper grove flettede frynser af halm, et andet har har en ramme i brændt træ, der er formet som flammer, på et tredje tæppe er der tilføjet perler på tæppets grønne frynser. Det præcise vævetekniske, der er blevet til gennem digital tegning, kodning, prøver og tilpasninger af Hvass, blander sig med det naive og umiddelbare i ophænget, tegnestilen og de øvrige detajler.

Figurerne på de vævede tæpper minder om æstetikken i tegneserier, og hesten (en mere jordnær enhjørning) ligner noget fra my little pony-universet eller hestene fra hestebladet Wendy. Universet giver associationer til et tween-værelse med hesteplakater og tegninger af store flotte hesteøjne på væggene. Som med Walthers øjne på væggen, der søger efter ligesindede, har Hvass lavet denne vævede heste-helt til sig selv som yngre. ”Jagten på enhjørningen” er fortællingen om adelens jagt efter det uopnåelige, og Hvass’ værk giver anledning til at belyse problemerne med heltefortællingen som form. ”Until the Lion Has His Historian, the Hunter Will Always Be a Hero” er et afrikansk ordsprog, der har til formål at belyse, hvordan heltefortællinger er ensidede repræsentationer af virkeligheden. I Hvass’ version af ”Jagten på enhjørningen” ændres perspektivet og enhjørningen, der før var objekt i eventyret, bliver i stedet protagonist. Den finder selv ud.

Enhjørningen som kulturelt symbol er tvetydig, da den både repræsenterer det overnaturlige og nuttede. Kulturteoretiker Sianne Ngai beskriver nuttethed som forbrugersamfundets dominerende æstetik: ”Cuteness is also a commodity aesthetic, with close ties to the pleasures of domesticity and easy consumption” (“Our Aesthetic Categories: An Interview with Sianne Ngai”, Adam Jasper & Sianne Ngai: 2011). Når et subjekt eller objekt fremstilles nuttet, er det en måde at undgå en klar udtalelse om dets væsen. Det er en æstetisering af magtesløshed. Prototypen på nuttet, er legetøj eller det udstoppede tøjdyr. Enhjørningen er forbundet med queerkultur, da den er symbol på noget magisk og overjordisk, men der er samtidig noget paradoksalt ved denne sammenkobling, da enhjørningen er nuttet, og queer i sin essens er farlig: queer forstyrrer samfundets normer og fortællinger omkring identitet. Derfor kan sammenkædningen med den nuttede enhjørning også være normens konstruktion og måske et forsøg på at infantilisere det farlige og anderledes.

- Lotte Løvholm, 2022




Links: 
Anna Walther: https://annawalther.com/
Exhibition space: KunsthalNORD.dk
Exhibition text: https://lovholm.dk/
Documentation: https://jesperolsen.dk/