ET STJERNEHUS UDEN SOL - MUSEET FOR SAMTIDSKUNST, DK
15th of March - 7th of June 2026
Photographer David Stjernholm
15.03.2026 - 07.06.2026
- As part of the group show “Et stjernehus uden sol” Museet for Samtidskunst
“She Listen’s but She Can’t Speak”
Værktekst
skrevet af Lotte Løvholm, Olivia Rode Hvass og Alex-Alice Topsøe Jensen
Placeret på søen foran Kurhuset har Olivia Rode Hvass skabt She listens but she can't speak. Et sivhus, som fra en svunden tid, omgiver en gullig puppe. Huset med puppen flyder rundt på søen som et surreelt drømmebillede. Det er et monument til Rode Hvass’ ven og kunstnerkollega Alice.
Alice blev for 3 år siden meget syg, og har ikke været udenfor siden. Hun har i perioder ikke kunnet tale, og har det sidste halve år været indlagt i psykiatrien. På grund af de manglende ord, har Alice og Olivia kommunikeret ved hjælp af skrift, tegning og hænder, der holder i hænder.
Under et besøg tegnede Rode Hvass en puppe til Alice, som hun kan gemme sig i, indtil hun får det bedre. Et billede på den stille transformation. Ideen til værket udsprang af denne tegning.
Puppen inde i huset kan skimtes gennem vinduet og døren, hvor Rode Hvass har beholdt sivenes blomster for at give huset en pelset og blød fornemmelse blandt de stive strå. Puppen er lavet af byggeskum, som normalt bruges til isolation i huse gemt bag vægge og loftsbrædder ligger det gule materiale, sammen med insekterne.
Inspireret af vegetationen omkring søen og stranden på Sankt Hans har Rode Hvass anvendt strå til at bygge huset med, som dem, der findes i vandkanten. Sivene er særligt egnede til at bygge med i vådområder, da de ikke rådner, når først de er visne. Huset peger ud i fremtiden, hvor oversvømmelser vil definere byggemetoder og materialer - og ser tilbage til tidligere tider, hvor man i hele verden har anvendt sivene til at bygge alt fra danske stråtage, sydamerikanske sivbåde, til de smukke flydende stråhuse-øer af Ma’dan folket i Irak.
Som det eneste værk i udstillingen, der kan ses på alle tider af døgnet udenfor, udvikler værket sig over tid og påvirkes af vind og vejr.
I sin praksis bearbejder Rode Hvass ofte ensomhed og magtkritik og belyser vigtigheden af omsorgsfulde fællesskaber, som har svære vilkår i vores travle individualiserede kultur.
Ikke alle Alicer har en Olivia. Og puppen er således dedikeret til alle, der lige nu gemmer sig i mørket.
Kreditering:
Værket er inspireret af og dedikeret til min kære ven Alice-Alex Topsøe Jensen
Studio tekniker: Claus Hvass
Assistance: Gunvor Lisborg, Anton Mondrup Larsen, Jonas Rode Hvass, Sarah Mondrup
Tækkerrør: Carlo F Christensen
Sparring: Claus Hvass, Uno Rose, Rolf Nowotny, Lotte Løvholm





Photographer Nicola Helin & David Stjernholm
Pressemeddelelse:
Et stjernehus uden sol – mød magisk tænkning i ny gruppeudstilling på Sankt Hans
I mødet mellem mentalt helbred og samtidskunst præsenter Museet for Samtidskunst Roskilde sin fjerde udstilling på Sankt Hans med en omfattende gruppeudstilling, der viser nye og eksisterende værker af blandt andre Ana Mendieta, Melanie Kitti og Liz Magic Lazer. Et stjernehus uden sol præsenterer værker, hvor magi, myter og svære livsomstændigheder væves ind i hverdagsfortællinger. Udstillingen undersøger forholdet mellem traumer og magisk tænkning.
Udstillingen markerer også afslutningen af museets arbejde på Sankt Hans, hvor museet har fordybet sig i emner om mental sundhed og omsorg gennem de seneste tre år.
Mellem ritual og realitet – mød kunsten i mørket
Udstillingens titel referer til en sætning fra bogen Halvt Urne, Halvt Gral (2022) af Melanie Kitti: ”Jeg er født i et stjernehus uden sol”. Bogen bevæger sig mellem alvor og magi, mellem det fysiske, urnen og det hellige, gralen og er en lang bevægelse af billeder og stemninger, der rummer væmmelse og død, betagelse og undren. Halvt Urne, Halvt Gral præsenteres i udstillingen i en ny og filmatiseret udgave udviklet i samarbejde mellem Kitti, Nynne Roberta Pedersen Pedersen og Lasse b. Ondesen i de forladte bygninger i den tidligere psykiatri på Sankt Hans.
Til udstillingen produceres nye værker af Olivia Rode Hvass, der arbejder med mytologiske billeder, depressive tilstande og ungdomskultur, Karin Hald, der til udstillingen arbejder med heksefiguren og med Sct. Hans Kapels historie, og Sidsel Ana Welden Gajardo skaber forbindelser mellem kobber, psykisk sygdom og sin fars indlæggelse på Sct. Hans.
Tamar Ettun præsenterer sit arbejde med dæmonen lillith i en serie af værker i skulptur, tegning, tekst, performance, tekstil og video, hvor hun siden 2019 tager udgangspunkt i myten om lilith samt tusind år gamle traditioner for behandling af traumer. Mange af udstillingens kunstnere arbejder i deres kunstneriske virke både som forfattere og billedkunstnere, og bruger billeder og tekst til at indkapsle og belyse svære følelser. Derudover præsenterer udstillingen værker af Ana Mendieta og Liz Magic Lazer.
”Udstillingen peger på kunstens evne til at give sprog til og bearbejde svære følelser” udtaler kurator Lotte Løvholm og forsætter ”udstillingen er et hjem i halvmørke, uden dagslys, med nattehimlen som lyskilde. Værkerne lyser mørket op, krænger det, samles om det. Fra mørket kan nye billeder opstå og måske kan disse billeder hjælpe os med at forstå og ændre de vilkår, som ligger til grund for alt det svære”.
Kunstnere i udstillingen
Ana Mendieta, Olivia Rode Hvass, Karin Hald, Sidsel Ana Welden Gajardo, Melanie Kitti, Nynne Roberta Pedersen Pedersen, Lasse B. Ondesen, Tamar Ettun og Liz Magic Lazer.
Fernisering: Søndag d. 15. marts, 2026. Fra kl. 14. Det er gratis at deltage.
Udstillingsperiode: 15. marts - 7. juni, 2026.
Gå på opdagelse i udstillingen og find flere informationer om events og aktiviteter her.
Museet for Samtidskunst Roskilde blev oprettet i 1991 i kølvandet på Fluxusfestivalen Festival of Fantastics, der fandt sted i Roskilde i 1985. Museet har gennem tiden støttet og indsamlet den eksperimenterende kunst fra 1960 og frem til i dag med fokus på tidsbaserede kunstformer som f.eks. performance, lyd og video. Museet rykkede ud af Det Gule Palæ i 2021 og er i dag Danmarks eneste kunstmuseum uden en fast bygning. Målsætningen er at skabe et tilgængeligt, engageret og foranderligt museum, der udforsker nye måder at formidle samtidskunsten på.
Udstillingen er støttet af Ny Carlsbergfondet, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Statens Kunstfond og Det Obelske Familiefond.
Foto fra besøg ved Carlo F. Christensen, tækkerfirma og leverandør til
værket
“She listens
but
she
can’t speak”
af Olivia Rode Hvass, produceret til udstillingen “Et stjernehus uden sol” 2026.
af Olivia Rode Hvass, produceret til udstillingen “Et stjernehus uden sol” 2026.